Menneske, ledelse og organisation er hinandens forudsætninger. Mennesket som mulighed og potentiale, ledelse som person og funktion og organisation som formål og samspil.
Som leder bliver man særlig betydningsfuld i forhold til at kunne åbne sig selv og organisationen for det emergente perspektiv – det endnu ikke klart definerede.
Eksistens henviser til den livsudfoldelse, der udgør et samlet hele af individuelle og kollektive potentialer og livserfaringer.
Relationer er resonansfeltet af dette, som det kommer til udtryk i det, der foregår mellem mennesker.
Udfoldelse af personlige kvaliteter og empati er således forudsætning for fornyelse i såvel det personlige lederskab, som i organisationen.
Nærvær er den form for tilstedeværelse i forhold til sig selv og andre, der tager sit afsæt i stilhed og dybere lytning.
Viljen til at sanse og samle sig, og basere sig på sin indre dømmekraft er forudsætning for konstruktive refleksioner og det som muliggør den kontekstbestemte og fælles medskaben i organisationen.